|
Så oprandt endelig dagen vi alle havde ventet på med længsel. Dagen hvor den første turnering i mange, mange år mellem DS og DDD skulle afholdes.
Dagen startede godt… dejligt forårsvejr med solen skinnende over en blå himmel og dejlig mild vind.
Ikke den dårligste måde at starte en forhåbentlig ny tradition på.
Turneringen blev afholdt i Otterup Hallen på Fyn, og det var en meget positiv oplevelse, for næsten alle de bedste dansere i DS bakkede op om stævnet.
Det til trods for, at de jo har et meget stramt program i løbet af året med mange ranglister i Danmark, og for manges vedkommende også med mange turneringer rundt omkring i verden.
Stævnet var rigtig godt organiseret og trods det, at det var en meget lang dag, så sørgede arrangørerne for at afslutte standard-sektionen før latin-sektionen gik i gang, hvilket gjorde at stævnet ikke blev uoverskueligt langt.
Der var naturligvis mange dansere der dansede begge dele og for disse sluttede stævnet meget sent, taget i betragtning at mange skulle op og i skole og også havde lang transporttid inden de var hjemme.
På trods heraf var det en meget positiv oplevelse, og man kan roligt sige at alle dansere - DDD som DS’ere - dansede sammen, som havde de altid gjort det.
Det var skønt at se så mange dansere kæmpe i forskellige kategorier som konkurrence og star rækker, og selvom stemningen i løbet af eftermiddagen var jævnt slap, så ændrede det sig da finalerne indtraf.
Da kom stemningen op i et helt andet gear og det var en dejlig oplevelse også for danserne, at der var stor begejstring for deres finaler.
Jeg tror roligt jeg kan sige, at vi er mange der håber at dette stævne kun var det første af mange.
Måske man endda kunne forestille sig, at de fremtidige ranglister kunne afholdes i dette regi, men det må tiden jo vise.
Resultaterne i standard var:
Star under 16 år standard International:
1) Mathias Kirkegaard-Line Riding 2) Mads Klyhn-Evangeline Nørgaard 3) Simon Maegaard-Camilla Due 4) Ulrik Brink-Alberte Mira 5) Nicolai Samuelsen-Mie Lincke Funch 6) Martin Højlo-Charlotte Winding Larsen 7) Christian Molver-Mathilde Lyngsdal, ÅS
Star under 21 år standard International:
1) Errol Williamson-Christine Højmark Thomsen, ÅS 2) Jannich Pedersen-Charlotte Christiansen 3) Marius T. Muresan-Sandra Sørensen 4) Simon Thagaard Jensen-Line Maigaard Iversen 5) Daniel Midtgaard-Caroline Rytter Larsen 6) Kasper Korup-Line Schmidt, ÅS
Star under 35 år standard International:
1)Janick Løwe-Pia Lundanes 2) Mathias Kehlet-Valeria Semochkina, ÅS 3) Simon Riding-Cecilie Funch 4) Nikolaj Lund- Marta Kocik 5) Morten Schnedler-Sanne Yde 6) Jesper Rechendorff-Marie Louise Bang
Latin resultater:
U21 star latin International:
1) Errol Williamson-Christine Højmark Thomsen, ÅS 2) ?? 3) Kasper Korup-Line Schmidt
U35 latin International:
1) Troels Bager-Ina Jeliazkova, ÅS 2) Dennik Dan Ringgaard-Camilla Melania Christensen,ÅS 3) Daniel Falkenberg-Anastacia Melnikova 4) Janick Løwe-Pia Lundanes 5) Sergei Maksyuata-Jenna Bagge, ÅS
|